Du kan tilføje en ny overskrift senere ved at klikke på redigér ikonet (blyant)
5
Dec
2018
04-12-18
Sidste åbningsdag inden jule/vinterferien er
lørdag d. 8. december
vi er tilbage igen tirsdag d. 5. februar.
Glædelig jul og godt nytår til jer alle
3
Dec
2018
03-12-18
2 dejlige weekender er slut og vi har haft besøg af en masse søde mennesker, der har haft julehumøret med. Vi har også været med til at tænde Tranum's juletræ, og havde derefter besøg til æbleskiver og gløgg i vores hyggelige lille hus. En lang og hyggelig 1. advent er slut, og vi vil gerne sige tak til alle der har støttet Egnssamlingen. Ønsker jer alle en glædelig jul, der kommer et opslag i morgen om hvornår fra, der er lukket /jule/vinter ferie
28
Nov
2018
24.-25. november 2018
Vi har haft et par hyggelige dage i stalden, og har åben for julehyggen igen d. 1. og 2. december.
28
Nov
2018
07-11-18
En skøn eftermiddag i selskab med Beritt Mathisen, en masse søde trolde og Egnssamlingens stue fuld af gæster. Beritt fortalte om Thomas Dam og hans store kreativitet. Vi hørte bl.a. om Gjøltroldene hvor Beritt har designet tøjet til Harlekin, Columbine og Pjerrot.
28
Nov
2018
31-10-18
En rigtig hyggelig aften med dejlig mad. Tusind tak til Pia Hoff Hjorth for de gule ærter, dem har du fået megen ros for i aften, også tak til Kirsten Lildal for æblemosen, den blev til de dejlige æblekager. Tak til alle jer der kom og hyggede sammen med os.
28
Nov
2018
11-10-18
Det var en fantastisk aften i går. Svend Andersen leverede et levende og medrivende foredrag, krydret med en god portion humor. Vi fik et rørende indblik i forholdene for de aller fattigste i 1800 tallet.
28
Nov
2018
02-10-18
Vi har været så heldige at få et stueorgel der har tilhørt det gamle hvilehjem der var ved Tranum Strand. Hvilehjemmet var der hvor der i dag er et hotel.
Skulle der være nogen der ved noget om orglet vil jeg gerne høre om det, det skulle bl.a. være blevet foræret til hvilehjemmet af en beboer, ??
12-09-18
Vi havde en dejlig syng sammen eftermiddag i hyggeligt selskab.
28
Nov
2018
12-07-18
Vi har besøgt Bratskov i formiddag. Øster Han Herreds Egnssamling har en udstilling i kælderen af gamle redskaber m.m der bliver passer af Vagner og Leif.
10
Juli
2018
08-07-18
Det har været en dejlig weekend i Egnssamlingen. Vejret viste sig fra sin bedste side, der blev hygget og hilst på gamle venner. Maden lørdag aften var super god. Tak til pølsemanden fra Aggersund for en perfekt lavet gris, og tak til Karen for den fantastiske kartoffelsalat. Tak til alle der har hjulpet os på en eller anden måde, både før, under og efter, ingen nævnt ingen glemt Vi kunne godt have ønsket os at der var kommet flere gæster, men jeg tror vi havde hård konkurrence fra flere sider i år, der var mange store arrangementer lige den weekend.
30
Juni
2018
23-06-18
Vi holdt Sankt Hans med bål.
Vi havde været meget i tvivl lige til det sidste, da alt var så tørt efter næsten 4 ugers sol, + der var en del blæst. Bålet blev flyttet og der blev vandet rigtig godt omkring det, og vandslangen var parat, desuden blev bålet tændt modsat blæsten og det var en rigtig god ide til at holde det i ave.
Der var mødt rigtig mange op, og Fillip Christensen holdt en fin båltale, efterfølgende blev der serveret kaffe og brød i laden, til hvem der havde lyst.
30
Juni
2018
21-06.18
Et rigtig hyggeligt og vellykket besøg af Åby lokalhistorisk forening. De blev vist rundt og fik fortalt om Egnssamlingens historie fra 2010 og til i dag, og hvad vi har opnået, ved vedholdende at søge fondsmidler, til at forbedre og udvide huset.
De havde selv kaffe og brød med og der var blevet dækket et hyggeligt bord i laden da vi havde et andet arrangement i stuehuset.
30
Juni
2018
20-06-18
Et dejligt besøg af beboere fra Solbakken plejehjem i Brovst. Der blev hygget med medbragt kaffe og kage og lidt sang.
14-06-18
Vi har i dag torsdag d.14-6-2018 modtaget den triste besked at vores gode ven Jørgen Hejesen er død. Jørgen var i en årrække med i bestyrelsen for Øster Han Herreds Egnssamling og virkede som formand i 2014 og det meste af 2015. Jørgen var bl.a med til at renovere Egnssamlingens stuehus i 2010 og var en at Egnssamlingens trofaste venner, og selvom han pga. helbredet ikke mere tog del i bestyrelsesarbejdet, kom han tit forbi til en kop kaffe og en hyggelig sludder, og så kunne han også lige følge lidt med i hvordan det hele gik. Jørgen havde glædet sig til at holde sommerferie, hvor han skulle på rundrejse i Norden, men det skulle desværre ikke være sådan. Kære Jørgen, hvil i fred og tak for alt.
30-05-18
Lerup - Tranum Sognegruppe havde en vandring på Koldmose kirkegård hvor Peter Sørensen viste rundt og fortalte, efterfølgende var der i Egnssamlingen i Tranum en digital vandring der omhandlede Koldmose Kirkevej og Koldmosevej. Det var en stor succes både med rundvisningen, billederne og hvor gamle skolekammerater og andet godtfolk fik en herlig snak i det dejlige vejr.
Se mere under knappen "Lerup-Tranum sognegruppe, Egns og Byvandringer"
30
Juni
2018
17-05-18
Brovst Baptist seniorer var på besøg til omvisning og hygge over kaffe og kage og en lille sang.
Desværre var fotografen ikke "vågen"
15
2018
08-05-18
Det var en skøn aften vi havde med Torben Madsen og hustru, der fortalte om deres rejser i Burma. Vi fik et meget spændende indblik i en fremmed kultur og levevis, der er så langt fra det danske. Torben demonstrerede også den specielle klædning som mændene bærer.
20
April
2018
19-04-2018
Siden 1997 har ægteparret Dissing været særdeles aktive ulandfrivillige i det østafrikanske land Uganda, hvor de er med til lære afrikanske bønder at dyrke økologisk landbrug.
Vi havde en rigtig god aften hvor Åge Dissing fortalte om, hvor meget den økologiske dyrkning af jorden har hjulpet bønderne i Uganda, til en markant forbedret levestandard. Desuden er andels tanken ved at spire frem mange steder, og den fælles hjælp i arbejdet har betydet utrolig meget.
Det var rigtig spændende at høre om.
11
April
2018
Skønt besøg af Brovst Senior klub til rundvisning både ude og inde, derefter kaffe med brød. Der var stor interesse for udstillingen og også for sognegruppens omfangsrige materiale. Noget der også altid vækker interesse er vores scrapbøger. Det hele kan altid ses tirsdag og lørdag fra 10 til 15 hvor alle er hjertelig velkommen. Tak til Brovst Seniorklub for en hyggelig eftermiddag.
6
April
2018
05-04-2018
Vi har i aften haft en "Tranum spiser sammen" aften. Vi fik lækker mad lavet af Karen Larsen, hun havde lavet flæskesteg med alt hvad der hører til og desserten var sprøde kurve fyldt med is og frugter. En skøn aften, 1000 tak Karen for din dejlige mad.
Påsken 2018
Vi har i år haft en rigtig flot udstilling af Birgit Urths malerier.
Der var mange besøgende hver dag i påsken og Birgit fik megen ros for sine smukke billeder.
Vi havde også en lille miniudstilling af gamle biograf programmer, som kunne vække minder om dejlige biograf ture.
Tak til alle der kikkede ind, det betyder så meget for os, der forsøger at lave noget for alle og at lave huset til et "levende" hus og ikke bare et støvet museum.
6
April
2018
13-03-2018
Der har været generalforsamling i Øster Han Herreds Egnssamling.
Edwin Carstensen blev valgt som dirigent. Derefter bød formanden Jørgen Kjærsgård velkommen og fremlagde beretningen om hvordan det sidste år var gået.
Derefter fremlagde kasseren Lars Jepsen regnskabet, der blev godkendt.
Ved fastlæggelse af kontingent var der enighed om at det bliver på samme beløb som hidtil, 50 kr. pr person pr. år
Lars Jepsen, Anny Thorup og Vagner Nielsen var på valg og modtog genvalg.
Ingelise Kjærsgård blev valgt som suppleant, således der igen er 2 suppleanter.
Til ny revisor i stedet for Per Lorentzen der er flyttet, blev Mogens Richter valgt, Ove Kildal fortsætter.
Under evt. blev der spurgt ind til planerne om den nye hal, Lars Jepsen orienterede om hvor langt vi er, også med hensyn til ansøgninger af fonde.
2
Marts
2018
07-03-2018
Årets første arrangement var som vanlig en dejlig syng sammen eftermiddag.
02-03-18
Så er huset nymalet indvendig, der er gjort hovedrent og vi venter kun på foråret nu.