Øster Han Herreds Egnssamling - Lerup - Tranum Sognegruppe 2
25
Januar
2017

             Andre Aktiviteter


ADOPTION AF JÆTTESTUE I TRANUM AKTIEPLANTAGE

I 2014 adopterede Sognegruppen en jættestue i Tranum Aktieplantage. Sognegruppen forpligtede sig til at tilse jættestuen 2 gange om året, hvor vi skal holde højen fri for vildtvoksende krat.


Det er en hyggelig opgave, hvor vi laver en slags ”skovtur” ud af det. Vi medbringer kaffekurv og har en god stund hvor vi nyder naturen og hinandens hyggelige selskab.588920a3b186825012017.jpg

Samarbejde med Egnssamlingen om Foredrag

I 2014 afholdte vi sammen med Egnssamlingen 6 foredrag, 3 om foråret og 3 i efteråret. Det samme gjorde vi i 2015, hvor der ligeledes blev afholdt 6 foredrag fordelt med 3 om foråret og 3 om efteråret.

I 2016 deltog Sognegruppen i de 3 første foredrag, men besluttede på det tidspunkt at stoppe med at være en del af dette samarbejde, idet vi igennem lang tid havde forsømt vores primære opgave, nemlig at registrere ejendomme i vores område. Men vi hjælper gerne Egnssamlingen med praktisk bistand til deres fortsatte foredragsaftener.

 

2016

Mindeplade for Gunnar Nielsen Bratbjerg

Tirsdag den 14. juni 2016 var Sognegruppen sammen med Egnssamlingen, Lokalhistorisk Forening for Øster Han Herred og Tranum Aktieplantage med til at afsløre en mindeplade for at ære Gunnar Nielsen og han utrættelige indsats for det lokalhistoriske arbejde i Han Herred.

Mindepladen blev placeret på en granitsøjle ved siden af Bratbjergmandens mindesten i det smukke område ved Bratbjergsøerne som også stod Gunnars hjerte nær.

Sognegruppens økonomiske bidrag til mindepladen blev kr. 1000,-.

5889213dd9d1f25012017.jpg

5889215656db625012017.jpg

588921719266625012017.jpg

588921800400225012017.jpg



 

 

25
Januar
2017

          Mindestenene
I slutningen af 2012 startede vi med at undersøge om der var mulighed for at rejse to mindesten i Tranum Klit Plantage.

Omkring februar 2013 begyndte vi for alvor at arbejde med planlægningen af Projekt Mindesten. Fra at være en idé til at rejse 2 mindesten for at ære 6 faldne britiske flyvere, til vi nåede dagen den 13. august 2013, netop 73 års dagen for den skæbnesvangre dag, hvor 11 britiske fly blev skudt ned, blev en lang og spændende ”rejse” for os i Sognegruppen.

Vi havde et fint samarbejde med Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune. Derudover havde vi en fantastisk hjælper og inspirator i Ole Rønnest, som er forfatter til bogen ”Den dømte Eskadrille”.

Vi fik økonomisk støtte fra Boggruppen, Tranum Landsbyråd, Sparekassen Vendsyssels Fond Brovst og Chr. Guldhammer A/S.

Højdepunktet var nok da ATW, Aalborg Transport Wing lavede en overflyvning med deres hold ”Baby Blue” der viste ”The Missing Man”. Det blev en fantastisk dag, hvor ca. 300 gæster havde fundet vej til Tranum Klit Plantage. Efter højtidelighederne blev alle deltagerne budt på et glas vin og kransekage på pladsen ved Udholmvej.

Om aftenen blev der holdt en reception på Himmerlandsfondens Kursuscenter Tranum Strand, hvor vi inviterede gæsterne fra England, sponsorer, Naturstyrelsen, borgmester Mogens Gade, Ole Rønnest, TV Nord og andre som på forskellig vis havde støttet op om projektet og selvfølgelig Sognegruppen alle med ledsager. Der deltog 38 personer.


I 2014 blev der den 13. august holdt en lille mindehøjtidelighed, hvor Sognegruppen lagde kranse, og alle der havde lyst var selvfølgelig velkomne til at deltage. Der var 30 deltagere, som efterfølgende fulgte med til Egnssamlingens lokaler i Tranum, hvor der blev serveret kaffe og kage.


I 2015 den 13. august arrangerede vi en mindehøjtidelighed ved de to mindesten i Tranum Klit Plantage. Da var det netop 75 år siden de to fly blev skudt ned.

Ole Rønnest var hovedtaler på dagen, derudover talte borgmester Mogens Gade. Der var flot deltagelse med bl.a. mange gæster fra England. Der blev serveret vin og kransekage i Huset ved Bratbjergsøerne. Om aftenen blev der serveret buffet på Himmerlandsfondens Kursuscenter Tranum Strand for bl.a. de engelske gæster m.fl. Også til dette arrangement havde vi stor hjælp af Ole Rønnest.

Sognegruppen har lavet en mappe som står i Egnssamlingens læsesal, hvis nogen skulle have lyst til at læse meget mere om mindestenene. I mappen er der også mange billeder fra arrangementerne.

588919f707d4325012017.jpg

58891a0b62e2725012017.jpg

AFSLØRING AF MINDESTENENE I TRANUM KLIT PLANTAGE 2013

58891b677c6ed25012017.jpg

58891b8dd7e9225012017.jpg

58891b9c9d94a25012017.jpg

58891c714f8ef25012017.jpg

58891c851fea725012017.jpg

I 2015 blev der sat skilte op ved indgangen til de to mindesten, idet mange folk spurgte os om hvor stenene var, da de havde ledt forgæves efter dem. Naturstyrelsen havde opsat en høj rødbrun pæl, hvorpå der var et lille mærke der henviste til stenene. Men dette skilt stod langt inde og faldt i med naturens farver, så det var svært at få øje på.

Vi ville gerne have et skilt der lignede de skilte Naturstyrelsen har opsat ved de forskellige skovveje, der skulle så blot stå Mindesten med en pil der viste retningen.

Dette blev efter lidt skrivelser frem og tilbage bevilget mod at vi betalte for træpælene, og Naturstyrelsen betalte for det grønne skilt der sidder derpå. Prisen for træpæle til de to indgange blev kr. 4.155,-.

58891d0cda38525012017.jpg

25
Januar
2017

               Skovbogen

588913beeefe925012017.jpg

Det startede allerede i august 2005, hvor Henny fortalte om sjove episoder hun havde oplevet i hendes lange arbejdsliv i skoven, både i planteskolen og med at klippe pyntegrønt og meget mere.

Disse oplevelser kunne man jo ikke google, idet der kun var hende selv og hendes kolleger der kendte dem.

Vi søgte midler til at lave et hæfte så disse oplevelser også kunne glæde andre som havde lyst til at læse om dem.

Vi fik bevilget 5.000 kr. fra Forum for Udvikling. I 2007 blev vi bevilget 2.000 kr. fra Lokalhistorisk Forening for Øster Han Herred. Der kom løbende hånd-skrevne beretninger ind.

Vi fik senere den idé, at lade de tre skovarbejdere fortælle deres livshistorier, hvori selvfølgelig også deres arbejdsliv indgik. For når man læste om deres arbejdsliv ville læserne måske også kende lidt mere til den fortællende person. Det blev optaget på bånd og efterfølgende skrevet ind på computer. Dette arbejde foregik i 2010 og 2011.

De tre bidragydere som har givet deres beretninger for at skabe denne fantastiske bog er Sigaard Jensen som arbejdede i skoven i 43 år, nemlig helt fra starten i 1944 og sluttede sit arbejdsliv der i 1987. Henny Sørensen som arbejdede i skoven i 26 år, nemlig fra1966 til 1992. Erik Kristensen startede sit arbejde i skoven i 1981, og er stadig ansat hos Naturstyrelsen som det hedder i dag.

Margot Pichler, sekretær i Sognegruppen og Lillian Carstensen, formand for Sognegruppen påtog sig opgaven med at få redigeret så meget som muligt af den tekst vi efterhånden var i besiddelse af, og kunne også se, at det ikke blev et lille hæfte, men i stedet for en flot og interessant lokalhistorisk bog som aldrig ville blive forældet at læse.

Så vi måtte have professionel hjælp til at få bogen sat op, og et trykkeri til at trykke bogen. Disse ting kostede også mange penge og vi var taknemmelige for hver eneste krone vi fik bevilget. Boggruppen fra Skolebøgerne gav os 8.000 kr. Derudover havde vi også midler fra vores tovholderjob ved Levendegørelse af herregården Bratskov. Så det lykkedes at få samlet penge nok til at betale bogen.

Den 10. december 2012 udgav Sognegruppen endelig bogen ”Langt ude i skoven” med 400 eksemplarer. Der mødte 50 gæster op selv om der var snestorm.

Vi måtte melde udsolgt af disse 400 bøger allerede først på sommeren 2013.

5889150db5dce25012017.jpg 

588915227d14425012017.jpg

5889153019ccf25012017.jpg

5889153d2840525012017.jpg

I marts 2014 fik vi genoptrykt 300 eksemplarer af bogen ”Langt ude i skoven”, idet Naturstyrelsen ville bruge et forholdsvis stort antal til julegaver til skovarbejdere. Bogen kan endnu købes til en pris af 100 kr. hos Daglí Brugsen i Tranum, Pen og Papir i Brovst, Det gamle Bibliotek i Halvrimmen og Egnssamlingen i Tranum.

5889160e8730125012017.jpg

588916c0a3ac725012017.jpg

 
Panel titel

© 2017 Copyright

Antal besøg: 807604

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-0,53319406509399sekunder